energiomsætning

Energiomsætning er betegnelsen for de biokemiske processer, der omdanner næringsstoffer til den energi, cellerne har brug for, primært i form af adenosintrifosfat (ATP). Energiomsætningen muliggør vævets funktion, bevægelse, syntese af molekyler og termisk varme. Den består af katabolisme, der nedbryder næringsstoffer og frigiver energi, og anabolisme, der bruger energi til opbygning af biomolekyler.

I mennesker foregår størstedelen af ATP-produktionen i mitokondrierne gennem oxidativ fosforylering, efter nedbrydning af kulhydrater til pyruvat og videre til acetyl-CoA i citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden. I cytosol foregår glykolyse og substratniveau fosforylering, og ved anaerob nedbrydning kan pyruvat omsættes til lactat.

Næringsstofferne kulhydrater, fedt og proteiner er de primære brændstoffer. Fedt giver mere ATP pr. gram end kulhydrater eller proteiner, men kulhydrater kan omsættes hurtigere og er særligt vigtige ved høj intensitet. Synteseprocesser bruger energi til opbygning af proteiner, lipider og kulhydrater samt til vedligeholdelse og vækst.

Regulering og tilpasning sker gennem hormoner som insulin, glucagon, adrenalin og thyroxin samt energisignalveje som AMPK. Kroppens samlede energiforbrug betegnes basalstofskifte eller hvileenergiforbrug og påvirkes af alder, køn, muskelmasse, aktivitet og temperatur.

Sygdomme og variationer: ændringer i energiomsætningen ses ved fedme, diabetes og mitochondrielle sygdomme og kan påvirke helbredet.