energiomløb

Energiomløb er betegnelsen for, hvordan energi bevæger sig gennem et system og gennemgår omdannelser over tid. Energi kan ikke skabes eller destrueres i et lukket system, men den omdannes mellem former – for eksempel fra lys eller kemisk energi til mekanisk arbejde og varme. Energiomløbet beskrives ofte gennem en energibalance, der angiver hvilke energikilder der tilføres, hvordan energien omdannes, og hvordan den giver anledning til slutforbrug eller tab som varme.

I økosystemer kommer energi primært fra solen og når producenterne gennem fotosyntese. Den energi, der lagres i organismer, fortsætter gennem fødekæder som forbrugere og nedbrydere. Kun en lille brøkdel af den indgående energi overføres mellem trofiske niveauer; resten forsvinder som varme på grund af ineffektivitet og respiration. Som resultat er energiomløbet i naturen afhængig af konstant tilførsel af sollys og organisk materiale.

I tekniske og industrielle systemer beskriver energiomløbet, hvordan energi konverteres og bruges til arbejde. Brændsel, elektricitet eller andre energikilder leverer energi, som omdannes i maskiner og processer til nyttigt arbejde, mens restenergien som regel afgives som varme. Systemers effektivitet måles ofte som forholdet mellem nyttigt output og input. Begreber som exergy anvendes til at vurdere kvaliteten af den tilførte energi og hvor godt den kan udnyttes.

Energiomløbet kan kvantificeres gennem energibalancer, fluxer og tidsforløb. Forståelsen af energomløbet hjælper med at vurdere bæredygtighed, omkostningseffektivitet og resiliens i både natur og samfund. Planlægning af byer og industri søger ofte at optimere energiflowet og minimere tab.

Se også: energibalancer, trofisk effektivitet, exergy, termodynamik, vedvarende energi.