energidensitet

Energidensitet er et mål for, hvor meget energi der er lagret i et materiale eller i et system pr. enhed volumen eller masse. Den mest almindelige måleenhed er volumetrisk energidensitet angivet i joule per kubikmeter (J/m^3) og gravimetrisk energidensitet angivet i joule per kilogram (J/kg). I praktiske sammenhænge bruges også Wh/L og Wh/kg, især for batterier og drivmidler. Energidensitet afspejler, hvor meget energi der kan afgive i forhold til størrelse og vægt.

Der er to hovedkategorier af energidensitet: gravimetrisk (energi per masse) og volumetrisk (energi per volumen). Forskellige teknologier giver forskellige kombinationer. Fossile brændsler har typisk høj energidensitet både pr. masse og pr. volumen, hvilket giver lange rækkevidder i transport, men med miljøpåvirkninger. Elektriske lagringssystemer som lithium-ion-batterier har ofte lavere energidensitet pr. vægt, hvilket kan begrænse rækkevidde, men giver fordele i renhed og sikkerhed og fortsat forbedres. Kerneenergi har en meget høj energidensitet pr. masse, men kræver streng sikkerhed og kontrolleret håndtering.

Energidensitet spiller en central rolle i design og vurdering af energilagre og forsyningssystemer. I transport påvirker den rækkevidde og brændstofforbrug, mens den i bærbare apparater og energilagre bestemmer størrelse, vægt og pris.

I ernæring betegnes energidensitet kalorier per vægt eller volumen, altså hvor mange kalorier der findes i gram eller liter mad. Fødevarer med høj energidensitet giver mere energi pr. gram end fødevarer med høj vandindhold, hvilket har betydning for kostplanlægning.