elektronegátív

Elektronegativitet er et mål for tendensen et atom har til at tiltrække et delt elektronpar, når det indgår i et kovalent bånd. Det er en fundamental egenskab ved grundstoffer, der påvirker kemiske bindinger og molekylers polaritet. Grundstoffer med høj elektronegativitet trækker elektroner stærkere til sig end grundstoffer med lav elektronegativitet.

Den mest almindeligt anvendte skala til at kvantificere elektronegativitet er Paulings skala, udviklet af Linus Pauling. På denne skala tildeles fluor, det mest elektronegative grundstof, en værdi på 3.98. Cesium og francium er blandt de mindst elektronegative grundstoffer med værdier omkring 0.7. Generelt stiger elektronegativiteten hen over en periode i det periodiske system fra venstre mod højre og falder ned gennem en gruppe fra top til bund.

Forskellen i elektronegativitet mellem to atomer i en kemisk binding afgør bindingens karakter. Hvis forskellen er meget stor, vil bindingen være ionisk, hvor elektroner overføres snarere end deles. Hvis forskellen er lille, vil bindingen være kovalent og upolær. En moderat forskel resulterer i en polær kovalent binding, hvor elektronerne er ulige fordelt, hvilket skaber delvise positive og negative ladninger på atomerne. Dette fænomen har betydning for molekylers reaktivitet og deres interaktion med andre stoffer.