ekodesignstandarder

Ekodesignstandarder er regler og krav som sætter miljømål for produkter allerede i designfasen for at reducere miljøpåvirkningen gennem hele livscyklussen. Inden for Den Europæiske Union er de primært fastsat gennem Ecodesign-direktivet (direktiv 2009/125/EF) og tilhørende implementeringsforordninger, hvor specifikke krav udmøttes for bestemte produktgrupper.

Kravene kan omfatte energiforbrug, standby-tilstande, materialestruktur og design for reparerbarhed og genanvendelighed. Implementeringen sker gennem delegerede og gennemførelsesforordninger, og for nogle produktgrupper afprøves harmoniserede europæiske standarder (EN-standarder) af standardiseringsorganerne CEN, CENELEC og ETSI for at lette overensstemmelse og markedsadgang. Produkter, der opfylder kravene, kan få CE-mærkning som tegn på overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Formålet er at reducere energiforbrug, drivhusgasemissioner og ressourceforbrug, samtidig med at fremme længere levetid, reparation og genbrug af produkter, hvilket støtter en mere cirkulær økonomi og et ensartet indre marked for energieffektive produkter.

Dækkede områder inkluderer ofte energikrævende husholdningsprodukter som køleskabe, vaskemaskiner og tørretumlere, varmeanlæg, kedler, klimaanlæg, motorer, belysningsprodukter samt computere og øvrige elektroniske apparater med standby-funktioner.

Økosystemet omkring ekodesign er tæt forbundet med andre EU-politikker såsom EU Ecolabel og regler om stoffer (RoHS og REACH). Ekodesignstandarder støtter både miljømål og teknisk standardisering.