dødeværditab

Dødeværditab er et begreb inden for velfærdsøkonomi, der beskriver det tab af samlet velfærd, som opstår, når en markedsmængde ikke er den samfundsøkonomisk optimale mængde. I en fri konkurrence er den optimale mængde den, hvor samfundets marginale nytte og marginale omkostning tilsammen maksimerer velfærden. Hvis handelen begrænses eller forvrides af skatter, subsidier eller markedsmagt, bliver den faktiske mængde mindre end den optimale, og dødeværditabet opstår som en del af tabet i total surplus.

Årsagerne er mange: skatter og subsidier ændrer priser og reducerer handlen; prisloft og prisgulv forhindrer ligevægten; monopol eller oligopoli sænker mængden; eksternaliteter og informationsasymmetrier fører til ineffektiv prisfastsættelse.

Måling: dødeværditab beregnes som forskellen mellem total surplus ved den samfundsmæssigt optimale mængde Q* og total surplus ved den faktiske mængde Q. I et simpelt model med en enhedsafgift t fremkommer dødeværditabet som arealet af trekanten mellem udbud og efterspørgsel fra Q til Q*. Det beskrives ofte som ½ * t * (Q* − Qt). Skatteindtægter udgør en rektangel med bredde Qt og højde t.

Størrelsen af dødeværditabet afhænger af priselasticiteterne: større elasticiteter giver større tab ved en given forvridning. Politikere sigter mod at minimere dødeværditabet samtidig med at opnå målene, for eksempel ved at reducere unødvendig forvridning i prissignalet og handelen.