dualuseteknologi

Dualuseteknologi, eller dobbeltbenyttelses-teknologi, betegner varer, software og teknologier, der har civile anvendelser, men som også kan anvendes til militære formål eller til skadelige aktiviteter. Begrebet anerkender, at mange teknologier kan bidrage til samfundsmæssig innovation, samtidig med at de udgør sikkerhedsrisici, hvis de misbruges eller ikke kontrolleres tilstrækkeligt.

For at afbalancere mulighederne og risiciene er mange lande forpligtede til regulering, herunder screening, eksportlicenser og end-use/end-user-kontroller. Internationale rammer og nationale love søger at begrænse misbrug uden at hæmme innovation.

Typiske eksempler omfatter krypteringssoftware, kommercielle droner, avancerede materialer og tilhørende produktionsudstyr, visse kemikalier og biologiske værktøjer samt forskellige AI- og automatiseringsteknologier. Det er vigtigt at fremhæve, at selve teknologien ikke er ondsindet, men dens anvendelse og kontekst kan nødvendiggøre kontrol.

Regulatoriske rammer inkluderer Wassenaar-ordningen om eksportkontrol af konventionelle våben og dobbeltbenyttet teknologi, EU's forordninger om dobbeltbenyttelse og nationale eksportkontroller såsom USA's Export Administration Regulations (EAR). Virksomheder og forskere forventes at gennemføre risikovurderinger, leverandør- og kunde-screening samt dokumentation for overholdelse.

Debatten omkring dualuseteknologi fokuserer på, hvordan man bevarer åben innovation og videndeling, samtidig med at man forhindrer misbrug, tilpasser kontrolinstrumenterne til hurtig teknologisk udvikling og styrker internationalt samarbejde for at begrænse spredningen af farlige teknologier.