drikkvandsstandarder

Drikkevandsstandarder er de krav og værdier, der gælder for vand beregnet til menneskelig indtagelse. De fastlægger, hvilke parametre vandet skal opfylde med hensyn til sikkerhed, smag, lugt og udseende, og de fastlægger rammerne for hvordan vandforsyninger må måle og dokumentere kvaliteten. Standarderne udstikkes af internationale organisationer som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og gennem EU-lovgivning som drikkevandsdirektivet, samt af nationale myndigheder, der implementerer reglerne i eget land.

Kerneparametre omfatter mikrobiologiske krav (for eksempel fravær af skadelige mikroorganismer og indikatorer som Escherichia coli og koliforme bakterier), kemiske grænseværdier (såsom nitrat, nitrit, bly, arsenik, fluoride, pesticider og visse kemiske biprodukter af vandrensningen) samt fysiske og æstetiske egenskaber som farve, lugt, smag og klarhed. Mange standarder indeholder også krav til analysemetoder og overvågningshyppighed samt procedurer for afhjælpning ved overskridelser.

Implementeringen varierer mellem lande, men omfatter krav til vandforsyninger om at overvåge vandkvaliteten, producere pligtopfyldende rapporter og varsle myndigheder og kunder ved problemstillinger. Reglerne er ofte en del af en fælles europæisk ramme og baserer sig også på WHO’s retningslinjer, som bruges som reference ved fastsættelse og revision af grænseværdier.

Drikkevandsstandarder er centrale for offentlig sundhed og for forbrugertryghed og spiller en vigtig rolle, når vandkvalitet vurderes og tilliden til vandforsyningen skal opretholdes.