diskontofaciliteter

Diskontofaciliteter er centralbankers kortfristede lånefaciliteter til finansielle institutioner, hvor lån ydes mod pantsætning af værdipapirer som sikkerhed til en fastsat rente (diskonto). Formålet er at sikre likviditet i banksystemet og fungere som en sikkerhedsventil i perioder med trang til likviditet eller finansiel ustabilitet. Lånene er normalt kortfristede, ofte overnight eller over nogle få dage, og sikkerheden vurderes til en lavere værdi end markedsprisen (herunder såkaldte haircuts).

Disse faciliteter supplerer andre værktøjer som reservekrav og åbne markedsoperationer og anvendes typisk som en nødlånekanal eller som supplerende likviditetsstøtte, når markedsfaciliteterne ikke kan levere tilstrækkelig likviditet. Centralbanken fastsætter betingelserne, herunder rente, løbetid og krav til sikkerhed, og overvåger udnyttelsen for at opretholde stabilitet i betalingssystemet og gennemføre pengepolitikken. Begrebet har historisk rod i discountering af gældspapirer og Lombardlån og findes i forskellige former i centralbankernes værktøjskasse. I praksis kan de kaldes diskontofaciliteter eller Lombardfaciliteter afhængigt af land og institution.