differentialtryk

Differentialtryk, ofte forkortet som Δp, er forskellen i tryk mellem to punkter i et væskesystem. Det angiver den drivende kraft, der får væske til at strømme fra et sted med højere tryk til et sted med lavere tryk. Differentialtryk måles normalt i pascal (Pa) eller kilopascal (kPa) og kan være positivt eller negativt afhængigt af sidens trykforhold.

Differentialtryk måles ved hjælp af forskellige instrumenter, herunder manometerer som U-rør, bourdon-rør-differensmålere og elektroniske differentialtryksgivere. Moderne målere bruger ofte et diapgragram eller et piezoresistivt/kapacitivt følerelement, der konverterer Δp til en elektrisk udgang og give en transmitter til fjernovervågning. Ud over faste installationer anvendes DP-sensorer i luftkanaler til at overvåge flow og filtertilstand, eller til at overvåge processer i rørsystemer.

Anvendelser af differentialtryk er brede. I HVAC-systemer bruges det til at overvåge luftflow og at vurdere tilstoppede filtre. I cleanrooms kan krav til ISO-klassifikation afhænge af tilladt differenetryk mellem forskellige områder. I proces- og kemisk industri måles DP gennem ventiler eller metoder som orifici eller venturi til at estimere flow og modstand i rørnet.

Relationen mellem differentialtryk og flow afhænger af måleopstillingen. Ved en ellerifice eller et venturi er Δp proportional med kvadratet på flowhastigheden (Δp ∝ Q^2). Ændringer i væskeegenskaber som viskositet og temperatur påvirker kalibrering og den præcise sammenhæng, hvilket kræver korrektioner og regelmæssig kalibrering.

Overvejelser ved måling af differentialtryk inkluderer temperatur, væskeegenskaber, vinkler og placering af sensor, støj og driftimut. Korrekt kalibrering og vedligeholdelse er afgørende for nøjagtighed og sikker drift i både industrielle og bygningsmæssige applikationer.