båndpasfilter

Et båndpasfilter er en elektronisk enhed eller en signalbehandlingsfunktion, der tillader frekvenser inden for et bestemt frekvensspektrum at passere, mens frekvenser uden for dette spektrum dæmpes. Passbåndet er kendetegnet ved en centerfrekvensen f0 og en bredde Δf (båndbredden). Det bruges til at isolere signaler i et givent frekvensområde og fjerne støj uden for dette område.

I analoge kredsløb opnås båndpasfiltrering ofte med resonante kredsløb baseret på LC-elementer eller aktive kredsløb som Sallen–Key- eller Multiple Feedback-topologier. I disse design giver opnåede frekvenskarakteristika, herunder centerfrekvensen og dæmpningen, mulighed for at styre passbånd og afskærmning. I digitale systemer implementeres båndpasfiltrering ved hjælp af algoritmer som FIR- eller IIR-filtre, hvor koefficienterne bestemmer passbåndet og dæmpningen.

Vigtige designparametre inkluderer centerfrekvensen f0, båndbredden Δf, kvaliteten Q = f0/Δf, eventuelle tab i passbåndet (insertion loss) og fase- samt gruppeforsinkning. Antallet af poler og filterets orden bestemmer, hvor stejke kanterne er, og hvor meget uønskede frekvenser dæmpes. Designet afvejer ofte dæmpning, tap af signalstyrke og kompleksitet.

Anvendelser omfatter udvælgelse af bestemte kanaler i radiomodtagere, filtrering af ønsket lydspektret i lydsystemer, måling af specifikke frekvenser i testudstyr samt digital signalbehandling i kommunikation og lyd.

Eksempler på implementeringer inkluderer analoge båndpasfiltrering med LC-kredsløb i radiofrekvensreceivere, IF-filtre og digitale båndpasfiltre i software eller DSP-systemer.