passbåndet

Passbåndet er i signalbehandling det frekvensområde, som et system eller et filter tillader at passere med begrænset dæmpning. For et bandpass-filter defineres passbåndet mellem laveste afskæringsfrekvens fL og højeste afskæringsfrekvens fH. Inden for dette interval overføres signaler med relativt lille amplitudedæmpning, mens signaler uden for passbåndet dæmpes mere betydeligt eller blokkeres helt. Passbåndet beskriver således hvor og hvor bredt af det elektromagnetiske spektrum en enhed kan anvendes effektivt.

Centrefrekvensen f0 placerer passbåndets midtpunkt, og båndbredden Δf = fH - fL angiver bredden af passbåndet. Kvalitetsfaktoren Q = f0/Δf er et mål for hvor snævert passbåndet er. Filterdesign kan give passbånd med forskellige egenskaber, blandt andet forskellig dæmpning i passbåndet og faseegenskaber uden for passbåndet. Typer som Butterworth, Chebyshev og Bessel beskriver forskellige planer for, hvordan amplitude og fase ændrer sig gennem passbåndet.

Anvendelser omfatter radio-, TV- og datasignalbehandling, hvor passbåndfiltre bruges til at isolere eller vælge bestemte frekvenser. I radiomodtagere findes ofte mellemfrekvensfiltre som passbånd, og i lyd- og måleudstyr anvendes det til støjreduktion og signaludvikling. I optik betegnes tilsvarende filtre som bandpassfiltre, der tillader passage af bestemte bølgelængder. Samlet set er passbåndet et centralt begreb i design og analyse af filtre og kommunikationssystemer.