brændstoffblandingen

Brændstoffblandingen refererer til forholdet mellem mængden af brændstof og luft i en forbrændingsmotor. Den afgør, hvor fuldstændig forbrændingen foregår, og har direkte betydning for motorens effekt, brændstofforbrug og udstødningsemissioner. Det mest anvendte mål er luft-brændstofforholdet (AFR). Lambda bruges som en praktisk måde at beskrive forholdet på: lambda er forholdet mellem den faktiske AFR og den stoichiometriske AFR. En stoichiometrisk blanding er den, hvor al brændstoffet forventes at forbrænde fuldstændigt ved fuld reaktion med luften.

For benzin er den stoichiometriske AFR cirka 14,7:1 (masseforhold). Diesel har en lignende omtrent værdi omkring 14,5:1, men dieselmotorer køres normalt med en leanere blanding (lambda > 1) i praksis, hvilket betyder en højere AFR under drift.

Blandingen inddeles ofte i lean og rich. En lean blanding (højere AFR, lambda > 1) giver lavere brændstofforbrug og lavere CO2, men kan øge NOx-emissioner og reducere effekt ved kørsler med høj belastning. En rich blanding (lavere AFR, lambda < 1) øger kraft og varmeudvikling, men medfører højere CO- og HC-emissioner og mindre råkværdi ved optimum.

Kontrol af brændstoffblandingen sker i moderne køretøjer via elektronisk styret brændstofindsprøjtning og sensorer som lambdasonden for at holde blandingen tæt på stoichiometrisk under forskellige forhold. Ældre systemer brugte karburatorer, som var mindre præcise. Forskellige brændstoffer eller blandinger, f.eks. ethanolblandinger som E10 eller E85, ændrer det nødvendige stoichiometriske forhold og kræver justeringer i motorstyringen og infrastrukturens tilgængelighed.