bevæggrunde

Bevæggrunde er motiver eller årsagerne bag en handling, en bevægelse eller en beslutning. Ordet betegner de drivkræfter, der får en person eller gruppe til at handle, og det bruges både i daglig tale og i videnskabelige sammenhænge.

Bevæggrunde kommer af bevæg- (bevægelse) og grund (årsag) og betegner ofte mere grundlæggende eller underliggende årsager end et eksplicit formål. I praksis beskriver begrebet de faktorer, der ligger bag en handling, og som kan være bevidste eller ubevidste. Bevæggrunde kan være komplekse og samvirke på tværs af forskellige områder.

Indholdsmæssigt kan bevæggrunde være personlige (ønsker, behov, værdier), sociale (normer, gruppepres), økonomiske (omkostninger og gevinster), politiske (ideologi, interesser) eller situationelle (tilgængelighed, tid, ressourcer). De kan ændre sig over tid og variere i styrke afhængigt af kontekst. Bevæggrunde er dermed ofte qualitativt analyserbare og ikke nødvendigvis empirisk målbare som årsager.

Anvendelse: I migrationsforskning omtales bevæggrunde ofte som skubfaktorer og trækfaktorer, der driver flytning. I sociologi, psykologi og politisk videnskab bruges begrebet til at forklare, hvorfor grupper eller enkeltpersoner mobiliseres, ændrer adfærd eller træffer beslutninger.

Forskellen mellem bevæggrunde og begreber som årsag eller begrundelse ligger i fokus: Bevæggrunde betegner drivkraften bag handlingen, mens årsager refererer til underliggende forhold, der gør handlingen mulig, og begrundelser er de argumenter, der senere bruges til at retfærdiggøre den.

Se også: motiver, drivkraft, årsag, begrundelse, skubfaktorer, trækfaktorer.