betalingsautorisering

Betalingsautorisering er processen hvor en betalingsudsteder eller betalingsformidler bekræfter og godkender en betalingsordre, før midler flyttes fra kunde til betalingsmottager. Formålet er at sikre, at transaktionen er legitim, at der er dækning og at risikoen for fejl eller svindel reduceres. Autorisationen resulterer typisk i en godkendelsesbesked eller en kode og kan indebære, at midlerne reserveres eller holdes midlertidigt i kundens konto.

Autorisering forekommer i forskellige betalingskanaler, herunder kortbetalinger (kredit- og debetkort), bankoverførsler og direkte debiteringer. Især ved online betalinger bruges ofte stærk kundeautentifikation (SCA) som krav under EU-rammeværket PSD2 for at verificere kundens identitet og sikkerheden i transaktionen. Når en betaling er godkendt, kan den efterfølgende blive “captured” eller realiseret, hvilket betyder at pengene faktisk overføres til modtageren. Autorisationen kan være midlertidig og udløbe, hvis den ikke bliver fulgt op med en capture inden for gældende tidsramme.

For direkte debiteringer kræver betalingsejer eller kunden ofte et mandat eller samtykke til regelmæssige eller enkeltstående trækninger. Betalingsautorisering adskiller sig fra selve kapitaloverførsel (capture/settlement), som er den faktiske flytning af midler mellem parterne.

Regulering og standarder spiller en vigtig rolle; PSD2 og tilhørende autentifikationskrav påvirker hvordan og hvornår autorisationer udstedes, mens overholdelse af sikkerhedsstandarder som PCI-DSS kan være relevant for card-not-present-transaktioner.