begyndelsesbogstavet

Begyndelsesbogstavet er den første bogstav i et ord eller i en sætning og udgør et grundlæggende element i alfabetiske skriftsystemer. I dansk skrift bruges det primært til at markere begyndelsen af en sætning og til at identificere egennavne og visse akronymer gennem kapitalisering. Det forventes ofte, at den første bogstav i en sætning skrives med stort, mens resten af ordet normalt følger almindelige små bogstaver—med undtagelser for egennavne og forkortelser.

I dansk ortografi følger kapitalisering hovedreglen, at første ord i en sætning og alle egennavne får stort begyndelsesbogstav. Ord i midten af en sætning skrives normalt med små begyndelsesbogstaver. I overskrifter eller titler kan praksis variere mellem forskellige stilguider: nogle anbefaler, at kun første ord og egennavne får stort begyndelsesbogstav, mens andre anvender en mere omfattende kapitalisering.

Udover ortografisk brug spiller begyndelsesbogstavet en rolle i indeks, alfabetisering og typografi. Ved alfabetisk sortering bruges det første bogstav som nøgle, og i visse publikationer kan en fremhævet begyndelsesbogstav i starten af afsnit eller afsnittets første ord fungere som en dekorativ effekt, eksempelvis i typografiske detaljer som en 'drop cap'.

Eksempelvis begynder ordet 'hund' med h, og navnet 'København' begynder med K og skrivs med stort. Den første bogstav i sæsonens første sætning er også stort, som i “Det regner i dag.”

Se også: kapitalisering, stor begyndelsesbogstav, initialer, alfabetisering.