backupmuligheder

Backupmuligheder refererer til metoder og strategier til at beskytte data ved at oprette kopier, der kan bruges til gendannelse efter tab, fejl eller angreb. En grundlæggende opdeling er mellem fulde backups og ændringer siden sidste fulde backup: differential backups gemmer ændringer siden sidste fulde backup, mens inkrementelle backups gemmer ændringer siden den seneste backup af noget omfang. Nogle løsninger anvender syntetiske fulde backups, der genererer en ny fuld kopi ud fra eksisterende data, uden at hente data igen fra kilden.

Backups kan opbevares lokalt, i skyen eller som hybrid. Den klassiske 3-2-1-regel anbefaler mindst tre kopier af data, på to forskellige medier, og mindst én kopi offsite. Skybaserede tjenester tilbyder ofte automatiske versioner, kryptering og geografisk redundans, mens lokale kopier giver hurtigere gendannelse men er mere sårbare over for fysiske hændelser.

Automatisering og planlægning er centralt: regelmæssige køreplaner, versionering og livscyklusstyring af lagring samt retention. Vigtige elementer er også verifikation af sikkerhedskopier og periodiske gendannelsestests for at bekræfte, at data kan genoprettes og at restorationstider overholdes.

Sikkerhed og integritet kræver kryptering i hvile og under overførsel, adgangskontrol og anvendelse af uforanderlige sikkerhedskopier samt offsite-lagring for at beskytte mod ransomware.

Valget af backupmuligheder afhænger af dataens kritikalitet, ønsket RPO og RTO, budget og efterlevelse af regler og standarder, samt krav til hurtig restore og langtidsholdbar lagring.