backbonenetværk

Et backbonenetværk, eller backbone-netværk, er den centrale del af et telekommunikationsnetværk og fungerer som hovedkøretøj for data mellem mindre netværk og geografisk adskilte områder. Det forbinder regionale, nationale og internationale netværk og muliggør, at trafikken kan flyttes hurtigt og pålideligt over lange afstande. Backbonenetværket bærer typisk en stor del af den samlede netværkstrafik og danner kernen i infrastrukturen.

Backbonenetværket består normalt af højkapacitetsforbindelser, såsom fiberoptiske kabler, og af transportudstyr som kernerutere og switche. For at sikre tilgængelighed og fejltolerance benytter det redundante ruter og mangfoldige forbindelser, så trafikken kan flyttes ved fejl eller nedbrud.

Arkitekturen er ofte hierarkisk og opdelt i adgangsnet, aggregationsnet og kernenetværk. Kernen udgøres af et mesh af højkapacitetslinks og tæt koblede rutere, der håndterer langdistance og interregional trafik. Teknologier som IP/MPLS, OTN og WDM bruges til effektiv ruting og høj båndbredde. Moderne backbonenetværk understøtter også softwaredefinerede netværk (SDN) og netværksvirtualisering for større fleksibilitet og agilitet.

Topologien i backbonenetværket er typisk en mesh, der giver flere alternative ruter og høj redundans. I nogle regioner anvendes ringtopologier til bestemte segmenter for at forbedre tilgængeligheden. Netværket drives af telekommunikationsudbydere, store datacenteraktører og internationale infrastrukturselskaber og inkluderer også internationale forbindelser gennem submarine kabler og over-vejnetværk.

Backbonenetværkets rolle er at understøtte internetadgang og dataudveksling mellem netværkssfunktioner og tjenester. Historisk har det udviklet sig fra tids- og kredsløbsbaserede transportnet til moderne IP-baserede og optiske netværk med WDM og SDN.