bæredygtigheds

Bæredygtighed beskriver evnen til at imødekomme nutidens behov uden at undergrave fremtidige generationers muligheder. I dansk bruges begrebet bredt og dækker forhold inden for miljø, samfund og økonomi. Formen bæredygtigheds forekommer i sammensatte ord og genitiv, men hovedbegrebet behandles normalt som bæredygtighed.

Tre dimensioner er kernen i begrebet: miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Disse dimensioner indgår i en helhedsorienteret tilgang, der sigter mod langsigtet balance og modstandskraft i samfund, virksomheder og institutioner.

Historisk blev begrebet for alvor populariseret med Brundtland-rapporten fra 1987, der definerede bæredygtig udvikling som opfyldelsen af nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder. Siden har bæredygtighed spillet en central rolle i international politik, virksomhedsledelse og byplanlægning, og den danske og europæiske politik har udviklet mål og målemetoder til at operationalisere begrebet.

Metoder og rammer omfatter livscyklusvurdering (LCA), cirkulær økonomi og bæredygtighedsrapportering. Internationale standarder som ISO 14001 (miljøledelse) og ISO 26000 (samfundsansvar), samt rammer som Global Reporting Initiative (GRI) og integreret rapportering, anvendes for at måle og kommunikere fremskridt. Sammen med SDG-indikatorer er måling af resultater central for praksis og politiske beslutninger.

Anvendelsesområder spænder fra byudvikling, byggeri og transport til energi, landbrug og produktion. Mange organisationer sætter mål om CO2-reduktion, ressourceeffektivitet og sociale forhold i værdikæder, hvilket knytter bæredygtighed tæt til konkurrencedygtighed og ansvarlighed.