amnionsækken

Amnionsækken, eller amniotisk hinde, er den indre af fostrets to membraner og omgiver fosteret i livmoderen. Den indeholder den amniotiske væske, som giver et beskyttende, fleksibelt rum omkring fosteret og spiller en vigtig rolle i vækst og udvikling.

Dannelse og struktur: Amnion opstår tidligt i embryonets udvikling fra epiblastceller og ekstraembryonalt mesoderm. Amniotisk væske dannes og udveksles mellem fosteret og moderens væv, hvilket skaber et konstant volumenrum omkring fosteret. I løbet af graviditeten bevæger amnion og chorion sig tæt sammen og fusioneres ofte til en fælles amniochorionmembran senere i gestationen.

Funktion: Amnionsækken og den amniotiske væske giver mekanisk beskyttelse, tillader frit fosterbevægelser og hjælper med temperaturregulering. Væsken består delvist af fostervand (fostervand udsendes fra fosteret) og fungerer som en kilde til fluidum til udvikling af slimhinder og lunger. Rumets konstanthed understøtter normal lungemodning og terves konkurrence med fosterets bevægelser.

Kliniske aspekter: Spontan ruptur af fosterets membraner (PROM) indebærer lækage af amniotiske væske før eller i begyndelsen af fødslen og øger infektions- og komplikationsrisiko. Amniocentese er en diagnostisk procedure, hvor prøver af amniotisk fluid udtages. Tilstande som oligohydramnion (lav væske) og polyhydramnion (høj væske) kan give kliniske følgetilstande og kræver evaluering og behandling. Anæmi, infektioner eller misdannelser kan påvirke amnionsækkens funktion og fostervandets sammensætning.