afstrømningen

Afstrømningen er den samlede vandmængde, der forlader et afstrømningsområde via vandløb og gennem grundvandet. Den består af forskellige komponenter: overfladeafstrømning (hurtig afstrømning efter nedbør), gennemstrømning gennem jordlaget og baseflow, som er den langsomme udstrømning fra grundvandet til vandløb og søer.

Måling og beregning: Afstrømningen beskrives ofte gennem vandbalancen for området. Nedbør tilfører vand, mens fordampning, transpirationsprocesser og vandlagre reducerer det, og afstrømningen fjerner vand fra området. Den observeres som udløbet i vandløb, målt ved hydrometriske stationer og angivet i kubikmeter per sekund (m³/s). Resultaterne fremstilles som hydrografer, og afstrømningen estimeres ofte med vandbalancemodeller eller rainfall–runoff-modeller, som kan være lumpede eller fordelt.

Faktorer og komponenter: Mange forhold påvirker afstrømningen, herunder nedbørens størrelse og varighed, jordbundens infiltrationsevne, jordart, topografi og eksisterende vegetation, samt arealanvendelse (landbrug, byområder) og grundvandsniveau. Sæsonvariationer og snedække spiller også en rolle og kan ændre andelen af hurtig overfladeafstrømning versus baseflow.

Anvendelser og betydning: Afstrømningen er central i vandressourceforvaltning, oversvømmelsesvarsling og miljøovervågning. Den bruges i planlægning af vandløbsregulering og i klimaændringsanalyser. Hydrologiske modeller anvendes til at forudsige afstrømningen under forskellige nedbørsforhold og klimaantagelser; metoder til baseflow-separation skelner mellem hurtig og langsom afstrømning.