afledningsformen

Afledningsformen er i lingvistik den form et ord får ved afledning. Afledning er processen hvor et nyt ord dannes ud fra en grundform ved hjælp af præfiks og suffiks eller ved sammensætning. Ofte ændrer afledning ordets betydning og/eller ordklasse, i modsætning til bøjning som kun ændrer grammatiske former uden at ændre ordets kernebetydning.

Der findes flere metoder til afledning. Præfiks og suffiks ændrer ofte ordklassen eller betydningen; for eksempel ny- som præfiks til at danne nyhed og venlig- til at danne venlighed. Sammenligning med sammensætning viser hvordan to eller flere rødder sættes sammen, som stor sammen med størrelse for at danne et mere abstrakt begreb. Almindelige afledningssuffikser inkluderer -hed og -else som danner abstrakte navneord fra adjektiver, og -ing som ofte danner navneord fra verber. Eksempler: ny -> nyhed (nyhed betyder nyhed); venlig -> venlighed; ond -> ondskab; stor -> størrelse; forbedre -> forbedring.

Afledning adskiller sig fra bøjning ved at ændre ordets kernebetydning eller ordklasse snarere end blot fleksible grammatiske egenskaber. Afledningsformen giver derfor mulighed for at udvide ordforrådet og skabe nye termer og udtryk, ofte tilpasset forskellige stilistiske eller semantiske behov i sproget.

Se også: afledning, morfologi, orddannelse.

---