afgørelse

Afgørelse er en beslutning eller kendelse truffet af en myndighed eller en person med beslutningskompetence. Ordet bruges primært om formelle beslutninger, der fastlægger rettigheder, pligter eller vilkår og som ofte er bindende for parterne i en sag. Afgørelser kan være endelige eller midlertidige og ses i sammenhæng med forvaltnings- og retlig sagsbehandling samt i privat sektor, hvor en beslutning afventer videre behandling eller effekt.

Etymologi: Afgørelse stammer fra verbet afgøre, der betyder at afklare et spørgsmål og få en afslutning. Prefixet af- signalerer afslutning eller adskillelse, og -gøre/ -gørelse udvider betydningen til handlingen eller resultatet af at afgøre.

Anvendelse og kontekst: I offentlige myndigheder og i retssystemet betegner afgørelsen den formelle slutning på en afgørelsesproces, fx en tilladelse, et afslag, en skatte- eller socialforvaltningsafgørelse eller en afgørelse i en klagesag. Afgørelsen giver ofte begrundelse og kan have angivne vilkår og ikrafttrædelsesdato. I dagligt sprog kan afgørelse også bruges bredt om resultatet af en beslutningsproces eller en beslutning, der løser en konflikt eller fastlægger udfaldet i en situation.

Relation til andre juridiske begreber: Dom, kendelse og afgørelse er nært beslægtede. En dom er en endelig afgørelse truffet af en domstol i en retssag; en kendelse er en retlig beslutning, ofte uden fuld retlig hjemmel til hele sagen. Begrebet afgørelse bruges generelt om beslutninger truffet af offentlige myndigheder eller andre formelle organer, og dets gyldighed kan ofte være underlagt klage eller appel.