Vandføring

Vandføring beskriver bevægelse og transport af vand gennem porøse medier som jord og sand samt gennem tekniske systemer som rør og drænsystemer. I hydrologi og geoteknik betegnes vandføring som et materiales evne til at transmittere vand og måles normalt ved hydraulisk ledningsevne (permeabilitet) samt relaterede størrelser. Den hydrauliske ledningsevne måles i enheder som meter per sekund og varierer betydeligt mellem jordarter og tilstand (mættet eller ikke-mættet).

Darcy's lov beskriver forholdet mellem den specifikke afstrømning og den hydrauliske gradient: q = -K (dh/dl). Her er q den specifikke afstrømning (volumen pr. tid pr. areal), K den hydrauliske ledningsevne og dh/dl den hydrauliske gradient. Ved ensartede lag er vandføringen dermed proportional med gradienten og materialets permeabilitet.

Målemetoder omfatter laboratorieprøvninger som konstanthoved- og faldendehoved-permeabilitetstest samt feltundersøgelser som pumpetests og slug-tests. I praksis bruges permeabilitet (K) sammen med porøsitet og trykforhold til at beskrive vandføringen i jorden og i grundvandet. Afhængigt af fugtstatus kan vandføringen være variabel; unsaturated zones har lavere ledningsevne end saturated zones.

Anvendelserne omfatter dræning af bygningsfundamenter, design af drænsystemer, vandforsyningsnet og miljøprojekter som forurening og oprensning. Vandføring spiller også en central rolle i bedømmelsen af grundvandsressourcer og i geotekniske beregninger som fundamentstabilitet og vejdæmpning.

Faktorer der påvirker vandføring inkluderer jordens tekstur og struktur, anisotropi (forskelle i vandføringshastighed i forskellige retninger), temperatur, fugtighed og saltindhold. Begrænsningerne inkluderer, at Darcy's lov forudsætter laminar strøm i porøse medier og ikke nødvendigvis gælder for højhastigheds- eller multikomponentstrømninger.