Værditilvækst

Værditilvækst er et mål for den merværdi, som producerende aktiviteter tilfører samfundet eller en virksomhed i en given periode. Det måles som forskellen mellem den samlede produktion (brutto output) og de input varer og tjenester, der er brugt i produktionen (intermediære omkostninger). Brutto værditilvækst afspejler således arbejdskraftens og kapitalens bidrag til værdiskabelsen og udelader regnskabsmæssige indtægter, der allerede er dækket af inputomkostningerne.

Inden for nationalregnskabet udgør den samlede værditilvækst brutto værditilvæksten i alle sektorer og kan bruges til at beregne BNP ved faktorkost (og ved markedspriserne, når man tillægger afgifter og fradrager subsidier). Brutto værditilvækst kan måles for enkeltvirksomheder, brancher eller hele økonomien.

Udtrykt i en grundform kan værditilvækst angives som V = O - I, hvor V er værditilvækst, O er brutto output, og I er internt forbrug af varer og tjenester. I statistikken skelnes ofte mellem brutto værditilvækst og netto værditilvækst (GVA minus afskrivninger).

Anvendelse og betydning: Værditilvækst er en central indikator for økonomisk vækst og produktivitet samt for strukturel udvikling i økonomien. Den gør det muligt at vurdere effekten af investeringer, teknologi og menneskelig kapital og at sammenligne forskellige sektorer og lande. Begrænsninger: Den fanger ikke fordeling af indkomst, miljøpåvirkning eller sociale konsekvenser og kan være påvirket af prisændringer og målemetoder i nationalregnskabet.