Udflytning

Udflytning er et demografisk begreb, der beskriver personer, der forlader deres bopæl for at slå sig ned et andet sted. Begrebet dækker både international udflytning (udvandring til et andet land) og indenlandsk udflytning (flytning fra en region eller kommune til en anden inden for samme land). Net migration bruges ofte til at måle ændringer i befolkningen. Udflytning kan være midlertidig eller permanent og påvirkes af mange faktorer.

Årsagerne inddeles ofte i push-faktorer og pull-faktorer: push inkluderer lav beskæftigelse, lav løn, høje boligpriser og begrænsede uddannelses- eller sundhedsressourcer. Pull bruges om muligheder i destinationen, som bedre job, højere levestandard, familie- eller netværkshensyn og klimaforhold.

Måling og data: Offentlige registre, folketællinger og statistikker fra nationale og internationale kilder giver information om ud- og indvandring. Net migration, som forskellen mellem ind- og udvandring, udgør en vigtig indikator for befolkningstilvækst eller -fald.

Effekter: For afsenderområdet kan udflytning føre til befolkningstab, aldershøjning og fald i skattegrundlaget samt udfordringer for arbejdsmarked og offentlige tjenester. Modtagerområder kan opleve befolkningstilvækst og øget efterspørgsel efter boliger og infrastruktur, men også pres på lokale ressourcer.

Politik: Regeringer og regioner bruger regionaludvikling, jobskabelse, uddannelsestilbud og boliginvesteringer for at påvirke udflytning. Samtidig kan støtte til fællesskaber, mobilitet og samarbejde med diasporagrupper bidrage til at fastholde eller tiltrække arbejdskraft.

Historisk note: Udflytning har været en vigtig del af mange landes udvikling. I Danmark var der betydelig udvandring til Nordamerika i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet; i nyere tid sker bevægelser ofte inden for EU og globalt med nye mønstre. Se også udvandring og indvandring.