Uddannelsesstruktur

Uddannelsesstruktur er betegnelsen for den organiserede opbygning af et lands uddannelsessystem. Den beskriver hvilke niveauer, faser og uddannelsesformer der findes, i hvilken rækkefølge elever og studerende følger, og hvilke kvalifikationer der udbydes på hvert niveau. Strukturen omfatter formel skolegang, erhvervskompetence, videregående uddannelser samt efteruddannelse og livslang læring.

I mange systemer deles uddannelsesstrukturen ind i grundskole eller grunduddannelse, sekundær uddannelse og videregående uddannelse. Grundskolen giver grundlæggende færdigheder, sekundær uddannelse kan være generel og parat til videre studier eller erhverv, og videregående uddannelse omfatter universiteter, professionshøjskoler og erhvervsuddannelser. Mange lande tilbyder også erhvervsuddannelser og fleksible forløb med deltids- eller fuldtidsstudier samt voksenundervisning.

Overgangen mellem niveauer og opnåelse af kvalifikationer sker gennem konkrete uddannelsesforløb: grundcertifikater, fag- og svendebreve, akademiske grader og andre kvalifikationer registreret i en fælles ramme. Mange lande anvender en national eller international kvalifikationsramme og et kredit-system for at lette mobilitet og sammenlignelighed, eksempelvis i forhold til europæiske rammer.

Uddannelsesstrukturen styres af offentlige myndigheder i samspil med uddannelsesinstitutioner. Politik, finansiering, kvalitetssikring og tilgængelighed spiller centrale roller. Mange systemer inddrager også livslang læring og efteruddannelse for voksne og andre grupper, der har behov for omskoling eller opdatering af kompetencer.

Udfordringer inkluderer behov for sammenhæng mellem skole og arbejdsmarked, høj gennemførelsesgrad og fleksible forløb, der støtter forskellige læringsveje og tempo.