Tilingsvinduesstyring

Tilingsvinduesstyring er en tilgang til grafiske vindueshåndterere, hvor alle åbne vinduer placeres som ikke-overlappende fliser (tiles) på skærmen. I stedet for frit overlappende vinduer opdeles skærmen i et layout, der tildeler hver applikation en fast eller dynamisk plads. Vinduerne tilpasses automatisk til tilgængeligt rum, hvilket maksimerer brug af skærmpladsen og reducerer behovet for manuel omarrangering. Denne metode er mest udbredt i Linux- og Unix-lignende miljøer og understøttes ofte af vindueshåndterere, der kører på X11 eller Wayland og fokuserer på tastaturnavigering.

Typiske funktioner inkluderer forskellige tilingslayouter (for eksempel master–stack, grid eller monocle), dynamisk tiling, registrerede regler for vinduestil, samt muligheden for at gøre visse vinduer flydende. Brugeren styres primært via tastaturgenveje; konfigurationen sker ofte gennem tekstfiler eller små scripts. Mange tilingsvinduesstyringer tillader også gaps mellem fliser og tilpasning af marginer samt multi-monitor support.

Fordelene er effektiv udnyttelse af skærmpladsen, hurtig navigation og lavere ressourceforbrug. Ulemperne inkluderer en betydelig indlæringskurve og en indstilling, der ikke passer alle, især brugere der foretrækker musen eller tilfældig overlappende vinduer. Nogle applikationer kan også kræve flydende tilstand for at fungere optimalt.

Betydelige projekter omfatter i3 og Sway (Wayland-implementering), bspwm, xmonad og dwm. i3 er kendt for klare tastaturgenveje og en let konfigurationsfil; Sway bringer lignende funktionalitet til Wayland. bspwm styres gennem beskeder til en ekstern proces og anvender binær ruminddeling. Xmonad og Qtile tilbyder stærk skræddersyning gennem kode.