Syntaksfremhævning

Syntaksfremhævning, ofte kaldet syntax highlighting, er en funktion i teksteditorer og integrated development environments (IDEs), der visuelt adskiller elementer i kildekoden ved at anvende forskellige farver eller formatering baseret på deres syntaktiske rolle. Den fungerer som et præsentationslag og ændrer ikke koden eller dens semantik; den påvirker ikke kompilering eller kørsel. Typiske token-typer er nøgleord, tal, streng-litteraler, kommentarer, operatorer og parenteser.

Baggrunden kan være forskellig: en lexer eller parser opdeler koden i tokens ved hjælp af mønstre eller en grammatisk beskrivelse, og hver token tildeles en type (for eksempel keyword, string, number, comment). Herefter knytter editoren et stilark eller tema til hver token-type, så farver eller skrifttype anvendes i hele dokumentet. Nogle systemer bruger regex-baserede heuristikker, mens andre anvender fulde sproggrammer eller grammar-definitioner. Behovet for realtidshøjlysning varierer og kan påvirke ydeevnen i store filer.

Formålet er at forbedre læsbarheden og fejlfindingshastigheden ved at fremhæve syntaktiske strukturer og hjælpe med at orientere i koden. Brugere kan hurtigt identificere nøgleord, strenge og kommentarer, og højlysningen understøtter navigation som match af parenteser og identifikation af funktioner og variabler. Mange editorer tilbyder forskellige temaer og kontekstafhængige token-kategorier for bedre detaljer.

Begrænsningerne inkluderer at højlysningen kun afspejler syntaks på et statisk niveau og ikke semantik eller kørselsadfærd; kontekstafhængige regler kan være vanskelige at fange, og farver kan være misvisende i kode, hvor flere betydninger er mulige. For tilgængelighed kan farvekontrast være utilstrækkelig for farveblinde eller brugere af skærmlæsere, og i store filer eller komplekse grammatikker kan ydelsen påvirkes.