Spørgsmålsteknikker

Spørgsmålsteknikker refererer til bevidst udformning og brug af spørgsmål med det formål at indhente information, afklare forståelse, styre en samtale og fremme kritisk tænkning. Gode teknikker hjælper med at få detaljerede svar, opdage misforståelser og støtte beslutningstagning i faglige og sociale sammenhænge.

Åbne spørgsmål fremmer detaljer og udsagn: de indbyder til udførlige svar og giver mulighed for at beskrive oplevelser, holdninger og baggrunde. Lukkede spørgsmål giver klare ja/nej-svar eller præcise data og bruges til at afklare konkrete punkter eller til måling af fakta. Proberende eller udforskende spørgsmål udvider svarene og kan opdage årsager og sammenhænge, f.eks. ved at følge op med "Hvordan gjorde det påvirkede situationen?" Klarlæggende spørgsmål sikrer fælles forståelse og afklarer uklarheder, fx "Mener du, at det betyder...?" Spejlende eller refleksive teknikker gentager eller omformulerer personens udsagn for at bekræfte mening og for at få mere præcis feedback. Socratiske spørgsmål udfordrer antagelser, tester konsekvenser og fremmer kritisk tænkning ved systematisk at undersøge argumenter. Opfølgende spørgsmål og strukturerede metoder som en funnel- eller laddering-model starter bredt og bevæger sig mod mere konkrete detaljer for at styre samtalen. Løsningsorienterede spørgsmål fokuserer på handling og fremtidige skridt, fx "Hvilke skridt vil du tage næste gang?"

Anvendelsesområderne spænder fra journalistik og forskning til undervisning, HR og coaching. Spørgsmålsteknikker anvendes også i rådgivning og terapi for at etablere tillid og tilpasse støtten til den enkelte. Etiske overvejelser omfatter at undgå manipulation, respektere privatliv og samtykke samt at være opmærksom på magtdifferencer og kontekst.