Slagfasthed

Slagfasthed er en materials egenskab, der beskriver evnen til at modstå pludselige slag eller belastninger uden at udvikle brud. Den knytter sig til begreber som sejhed og sejhedstærskel og er ofte forbundet med, hvor meget energi et materiale kan absorbere før fraktur sker. Slagfasthed er særlig vigtig ved dynamiske belastninger, f.eks. stød, eksplosive hældninger eller pludselige påkørsler, hvor materialet skal kunne dæmpe energi uden at splintre.

Måling og standarder

Slagfasthed måles typisk ved standardiserede slagprøver som Charpy eller Izod-prøver. I sådanne tests deformeres prøvestykkerne ved et kontrolleret slag, og den energi, der absorberes, måles i joule. Prøvningen udføres ved forskellige temperaturer for at afspejle anvendelsesmiljøet, da mange materialer bliver mere sprøde ved lave temperaturer og dermed får lavere slagfasthed. Resultaterne udtrykkes ofte som slagenergi ved en given temperatur, og de kan også indikere temperaturafhængighed og eventuel notch-sårbarhed.

Faktorer og materialer

Slagfasthed påvirkes af sammensætning, mikrostruktur, kornstørrelse, fasefordeling, tilstedeværelsen af porøsitet og defekter samt varmebehandling. Metaller får typisk øget slagfasthed gennem passende varmebehandling (f.eks. hærdning og temperering), mens keramik og glas ofte har lavere slagfasthed men kan forbedres med additiv eller forstærkende design. Fiberforstærkede kompositter kan have høj slagfasthed afhængigt af réalisée arkitektur og grænseflader.

Anvendelser

Slagfasthed er afgørende i bil- og flydele, konstruktionselementer, sikkerhedsudstyr og beskyttende glas eller keramiske belægninger, hvor modstand mod pludselige påvirkninger er kritisk for sikkerhed og holdbarhed.