Sikkerhedsmargin

Sikkerhedsmargin, eller margin af sikkerhed, er et buffer eller en reserve, der bruges til at rumme usikkerheder i ydeevne, belastninger eller værdi. Den beskriver forskellen mellem det forventede krav og den faktiske kapacitet eller prisniveau og giver en ekstra chance for at undgå fejlslagne resultater, når data eller forudsætninger ikke er helt nøjagtige.

I tekniske sammenhænge, særligt inden for ingeniør- og designfag, benyttes ofte en sikkerheds- eller designmargin. Dette måles typisk som forholdet mellem et produkts eller en komponents styrke og det maksimale forventede belastning: FoS = styrke / krav. En højere margin betyder større sikkerhed, men kan også medføre øgede vægt-, omkostnings- og materialkrav. Marginen kan også udtrykkes som procent, f.eks. (FoS - 1) × 100 %. Valget af ønsket margin afhænger af konsekvenserne ved fejl og usikkerheden i designprocessen.

I finansiering og investering bruges begrebet også som sikkerhedsmargen mellem en aktives indre værdi og markedsprisen. Investorer søger ofte en tilstrækkelig margen for at beskytte mod fejl i værdiansættelsen eller ændringer i forretningsforhold. En større margin giver større beskyttelse, men kan begrænse potentialet for afkast, hvis markedsprisen ikke bevæger sig som forventet. Kalkuleres typisk ved at estimere indre værdi og sammenligne med aktiekursen; marginen kan udtrykkes som (indre værdi - pris)/indre værdi.

Sikkerhedsmarginer har begrænsninger og er ikke en garanti for succes. Fejl i antagelser, nye usikkerheder eller ændrede forhold kan reducere eller eliminere fordelene ved marginen.