Signalforstyrrelser

Signalforstyrrelser er afbrydelser eller forvrængninger i transmission af elektriske eller elektromagnetiske signaler, som kan nedsætte kvaliteten eller læseligheden af en kommunikation eller af data fra måleudstyr. De kan forekomme i bredt format fra trådløse netværk til kabelbaserede systemer og kan have betydning for både almindelige forbrugere og kritiske tekniske applikationer.

Årsagerne til signalforstyrrelser kan være naturlige eller menneskeskabte. Typiske typer omfatter elektromagnetisk interferens (EMI), radiofrekvensinterferens (RFI), impulsstøj fra elektroniske enheder, termisk støj i elektroniske komponenter, multipath og fading i trådløse kanaler samt krydstale mellem tilstødende ledninger eller kanaler. Eksempelvis kan nærhed til stærke radiokilder eller dårligt afskærmede kabler forværre støjen.

Effekterne af forstyrrelser varierer afhængigt af systemet, men kan omfatte øget signal-til-støj-forhold, forhøjede bitfejlrater, tab af data, afbrydelser i kommunikation, eller forringet overvågning og styring i sensorer og kontrolsystemer.

Detektion og måling sker gennem spektrumanalyse, vurdering af signal-til-støj-forhold (SNR), bitfejl-rate, jitter og andre relevante parametre. Netværk og udstyr overvåges ofte med fejllogning og testprocedurer for at opdage og lokalisere støjkilder.

Forebyggelse og afhjælpning omfatter god afskærmning og jording, filtrering, korrekt kilde- og frekvensstyring, anvendelse af fejlkontrol og redundans, samt designforanstaltninger som passende kabellægning og antenneplacering. Regulering og standarder fastsætter grænser for elektromagnetisk kompatibilitet, og myndigheder samt industriorganisationer udsteder retningslinjer og tester udstyr for at sikre robusthed over for signalforstyrrelser.