Retikulärt

Retikulært er et adjektiv på dansk, der beskriver noget net- eller netværkslignende, altså dannet af en sammenflettet struktur eller et mønster. Ordet stammer fra Latin reticulatus ('net', netværk) og er siden videreført gennem europæiske sprog til dansk.

I biologi og medicin bruges retikulært især om væv og netværk dannet af små fibre. Retikulært væv består af retikulære fibre, som er en type kollagenfiber (type III) produceret af retikulære celler. Fibrene danner et three-dimensionalt støttende net i mange væv og organer, især i lymfoide væv som lymfeknuder, milt og knoglemarv, men også i leveren og andre organer, hvor det giver arkitektonisk støtte for celler og blodkar. Retikulært væv spiller en vigtig rolle for celleorganisering, filtrering og immunologiske processer. Retikulinstain (Gomori-silverstaining) bruges ofte i histologi for at visualisere retikulære fibre og vurdere vævets struktur.

I nervesystemet betegnes en netværkslignende struktur som retikulær dannelse eller retikulær aktiveringssystem (RAS). Dette netværk af neuroner i hjernestammen forbinder med thalamus og cortex og er centralt for regulering af vågenhed, arousal og opmærksomhed samt forbundethed mellem sanseindtryk og bevidsthed.

Inden for botanik kan retikulært også beskrive net- eller netlignende venation i blade (retikulær eller netformet venation), hvor sekundære nerver danner et sammenflettet mønster i bladets overflade. Begrebet anvendes også om andre netlignende mønstre i planter og væv.

Sammenfattende betegner retikulært en netværksagtigt, mesh- eller mønstret forhold, som blandt andet ses i væv, nervecentre og plantevenation.