Repräsentationsbias

Repræsentationsbias, også kaldet repræsentativitetsbias, er en kognitiv bias, hvor mennesker vurderer sandsynligheden for en begivenhed ved at vurdere, hvor godt den passer ind i en mental prototype, frem for at tage højde for basefrekvenser i populationen. Biasen opstår som en del af repræsentativitetsheuristikken og kan få folk til at undervurdere eller overvurdere sandsynligheder baseret på udseende eller stereotype træk.

Teorien blev beskrevet som en del af Kahneman og Tverskys repræsentativitetsheuristik i 1970’erne. Repræsentationsbias fører ofte til ignorering af basefrekvenser, kendt som basefrekvensneglect, og til konklusioner der ikke stemmer overens med statistiske data.

Et klassisk eksempel er Linda-problemet: en beskrivelse af Linda fører mange til at tro, at Linda er mere sandsynlig som aktivist og bankrådgiver end som blot bankrådgiver, hvilket er en fejlagtig konklusion ud fra en konjunktion af egenskaber. I hverdagen kan biasen få folk til at vælge kandidater eller produkter, der passer bedre til stereotypebilleder frem for et baseret data.

Betydning og modning: Repræsentationsbias påvirker beslutninger i ansættelse, medicinsk diagnose og risikovurdering. Modstilling inkluderer bevidsthed om basefrekvenser, systematisk brug af sandsynlighedsdata og træning i probabilistisk tænkning. Se også: repræsentativitetsheuristik, basefrekvensneglect og konjunktionsfejl.