Pålidelighedsvurderinger

Pålidelighedsvurderinger er en systematisk proces til at vurdere og kvantificere sandsynligheden for fejl i et produkt, en komponent eller et system under forventede driftsforhold og gennem en given tidsperiode. Målet er at forstå og reducere risiko for nedbrud, optimere vedligeholdelse og livscyklusomkostninger samt at understøtte designbeslutninger og sikkerhedsstyring.

Metoder omfatter indsamling af driftsdata og fejldata, statistiske modeller og vurderingsværktøjer som tidsbaserede livstidsmodeller (f.eks. exponential og Weibull), FMEA (Failure Mode and Effects Analysis) og FTA (Fejltræanalyse), samt accelererede levetidstests og reliabilitetsvæksttests. Vigtige mål og måleparametre inkluderer MTBF (gennemsnitlig tid mellem fejl), MTTF (gennemsnitlig restlevetid), fejlrate λ(t), pålidelighedsfunktions R(t) og tilhørende konfidensintervaller.

Anvendelsesområder spænder fra elektronik og mekanik til software og komplekse systemer som transportinfrastruktur og procesindustri. Pålidelighedsvurderinger støtter beslutninger om designforbedringer, reservedelsforbrug, vedligeholdelsesplaner og sikkerhedsstyring, og de bruges ofte som led i et bredere risikostyrings- og livscyklusregime i henhold til relevante standarder, såsom ISO/IEC 61508 og IEC 60300-serien.

Begrænsningerne inkluderer datakvalitet, censurerede eller utilstrækkelige data, antagelser i modeller og usikkerheden i forudsigelserne. Resultaterne ledsages derfor normalt af usikkerhedsvurderinger og anbefalinger til videre dataindsamling og test.