Programtæller

Programtæller, på engelsk kendt som program counter (PC), er en komponent i en processor som holder adressen til den næste instruktion, der skal hentes fra hukommelsen. Den fungerer ofte som et registers, enten som et dedikeret register eller som en del af instruction fetch-enheden. I mange arkitekturer er programtælleren central for den sekventielle udførelse af instruktioner.

I almindelig kørsel bliver programtælleren automatisk forøget efter hentningen af en instruktion. For faste længder instruktioner øges PC normalt med størrelsen af instruktionen; i systemer med variable længder afhænger inkrementet af længden af den hentede instruktion. Instrumenter til kontrolflow som spring, betingede forløb, kald og retur ændrer PC til at overføre kontrollen til en anden adresse. Undtagelser og afbrydelser kan også indlæse en ny adresse i PC’et, ofte ved at gemme den aktuelle adresse og læse en ny fra en undtagelsesvektor.

I pipelinede processorer bruges PC-værdien af fetch-stadiet og kan blive forudgående for den instruktion, der faktisk udføres. Grenforudsigelse og spekulativ eksekvering kan betyde, at den hentede adresse midlertidigt afviger fra den endelige næste udførte instruktion.

Nogle arkitekturer betegner PC med andre navne, for eksempel instruktionpegeren (instruction pointer) i x86-processorerne (RIP/EIP). Programtælleren er ofte forbundet med mekanismer til gemme og gendanne returadresser ved procedurekald og afbrydelse, hvilket er centralt for kontrolflow og programudførelse.