Privatforbrug

Privatforbrug betegner husholdningers udgifter til varer og tjenesteydelser til personlig brug. Det omfatter køb af mad, tøj, boligudgifter, transport, sundheds- og uddannelsestjenester samt fritidsaktiviteter. Udgifterne består af både ikke-varige og varige varer og services og finansieres normalt af disponibel indkomst gennem løn, sociale ydelser og kredit.

I nationalregnskaberne udgør privatforbruget typisk den største enhed i bruttonationalproduktet (BNP) og spiller derfor en central rolle i konjunktursvingninger og prisudvikling. Forbrugsforskningen viser, at privatforbruget påvirkes af indkomstniveau, formue, realrente og forventninger til fremtiden samt af kreditadgang og skatter. Teorier som livscyklus-hypotesen og permanent-indkomst-hypotesen forklarer, hvordan forbruget tilpasser sig over tid og udjævner midlertidige indkomstudsving.

Målingen af privatforbrug foregår i officielle statistikker gennem husholdningernes endelige forbrug (HFCE – Household Final Consumption Expenditure). I Danmark opgøres privatforbruget som en væsentlig del af BNP i Danmarks Statistik. Internationale opgørelser varierer med velfærdsstrukturer, skattesystemer og prisfastsættelsen af sundheds- og uddannelsestjenester.

Politisk og makroøkonomisk spiller privatforbruget en vigtig rolle i analyser af økonomisk velstand og i stabiliseringspolitikker. Monetære tiltag som ændringer i realrenten samt finanspolitiske tilskud eller afgifter kan påvirke forbruget og dermed BNP, særligt i kortere perioder, mens ændringer i beskæftigelse og indkomstniveauer påvirker forbruget mere langsigtet.