Primärtumorer

Primærtumorer er tumorer, som opstår i det væv eller organ, hvor de findes, uden at være spredt fra en anden lokation. De kan være benign (hæmmende tilvækst uden kræftpotentiale) eller malignant (kræft, der kan invadere omkringliggende væv og sprede sig). Begrebet bruges for at skelne disse fra sekundære tumorer eller metastaser, som stammer fra kræft i andre dele af kroppen og vandrer til det aktuelle område.

Klassifikation af primære tumorer følger oprindelsen i vævstypen. Carcinomer udgår fra epitelvæv, sarcomer fra mesenkymalt væv, lymfomer fra lymfoide væv, og melanomer fra pigmentceller. Der findes også primære tumorer i nervesystemet, knogle og blodceller, hver med specifikke undergrupper og kliniske egenskaber.

Etablering af diagnose kræver ofte billeddannelse som magnetisk resonansafbildning eller CT-scanning for at afgrænse tumoren og vurdere dens påvirkning af omkringliggende strukturer. Endelig er histopatologisk undersøgelse af vævsprøve afgørende for bestemt diagnose, undertype og grad, og i mange tilfælde supplerer molekylær analyse behandlingsplanen.

Behandling afhænger af tumortype, placering og stadium. Mulighederne inkluderer kirurgisk fjernelse, radioterapi og kemoterapi, samt målrettet terapi eller immunterapi ved visse maligne tumorer. Benigne primære tumorer behandles ofte med kirurgi og observation, mens malignant tumorer kræver en individualiseret behandlingsstrategi og tæt opfølgning. Procentdelen af overlevelse og prognosen varierer betydeligt mellem tumortype og tidsforløb.