Polardiagrammer

Polardiagrammer er grafer som viser hvordan en størrelse varierer med retning og som ofte afbildes i polære koordinater. De bruges til at beskrive retningafhængige egenskaber i en række felter, herunder antenne- og akustikteknik, meteorologi og optik. I praksis er de typisk todimensionelle, hvor afstanden fra centrum angiver magnituden (for eksempel effekt, lydtryk eller følsomhed), og vinklen angiver retningen.

Der findes 2D- og 3D-versioner. I et 2D-diagram tegnes magnituden som radius og retningen som vinkel i et plan (ofte azimuth eller elevation). Skalaen kan være linear eller logaritmisk, og i mange anvendelser vises værdier i decibel. 3D-polardiagrammer viser begge retninger samtidig og kan fremstilles som sfæriske overflader eller som kugleprojektioner.

De mest udbredte anvendelser er antenner og akustik. I antenne-teknik plottes udstrålingsmønstre i polar form for at vise hoved- og sidelob samt retningen af maks. respons. I akustik bruges polardiagrammer til at illustrere mikrofoners eller højttalares direkteivity. I meteorologi ses wind roses som en type polardiagram, der viser vindhastighed fordelt efter vindretning. I optik bruges diagrammer til at beskrive polarisationsafhængighed.

Fortolkning af polardiagrammerne afhænger af konteksten: lobers placering viser retninger med høj eller lav respons, og nulpunkter angiver retninger med minimal respons. Direktivitet eller direktivitetsindekset måler, hvor koncentreret responsen er omkring hovedretningen. Polardiagrammer understøtter design, evaluering og kommunikation af regionale eller sensoriske egenskaber gennem målinger og simuleringer.