Planteværnemidler

Planteværnemidler er produkter, der beskytter planter mod skadedyr, sygdomme og uønsket vegetation. De omfatter både produkter med et aktivt stof og formuleringer samt biologiske midler. De vigtigste kategorier er fungicider (mod svampeinfektioner), insekticider (mod insekter), herbicider (mod ukrudt), nematicider (mod nematoder) samt molluscicider og rodenticider. Der findes også biologiske planteværnemidler baseret på levende organismer eller deres produkter, og adjuvanter, der forbedrer effekt og anvendelse.

Regulering: Placering på markedet og brug af planteværnemidler reguleres af EU og Danmark. Ifølge forordning 1107/2009 skal det aktive stof godkendes på EU-niveau, og produkter skal have national godkendelse for at kunne sælges og anvendes i medlemslandene. Anvendelse skal ske i overensstemmelse med mærkning, og der fastsættes blandt andet sprøjteafstande, beskyttelsesforanstaltninger og nedbrydningstider. Myndighederne i Danmark håndterer godkendelse, risikovurdering og rådgivning i overensstemmelse med EU-krav og principperne for bæredygtig brug af planteværnemidler.

Brug og sikkerhed: Anvendelse sker efter mærkning og anbefalet dosis og tidspunkt. Der kræves passende personligt beskyttelsesudstyr, og der holdes øje med påvirkning af miljø og mennesker, herunder vandmiljø og ikke-målarter som pollinerende insekter. Residuer og miljøpåvirkning overvåges som led i reguleringen.

Udvikling og tendens: Der er stigende fokus på integreret planteværnemiddel (IPM), lavere risiko og miljøpåvirkning samt brug af biologiske midler og præcisionsmetoder til bekæmpelse af skadedyr og sygdomme. Målet er at opretholde afgrødeudbytte og kvalitet samtidig med beskyttelse af mennesker og økosystemer.