Organofosforforbindelser

Organofosforforbindelser er kemiske forbindelser, der indeholder et organisk bundet fosforatom. De udgør en bred klasse, hvor fosfor er forbundet med carbon og med oxygen eller sulfur gennem forskellige funktionelle grupper. Den mest almindelige type er fosforæster (fosforester), men der findes også fosforthioater (S erstatter nogle oxygener) samt phosphonater og fosforderivater.

Underkategorier og eksempler: Organophosphate-forbindelser anvendes bredt i landbruget som insekticider (for eksempel malathion og chlorpyrifos). Andre har industrielt brug som flame retardants, plastadditiver eller smøremidler. En mindre del af organofosforforbindelser har historisk været udviklet og anvendt som nervegasser i kemisk våbenforskning.

Mekanisme og virkninger: Mange nerveaktive organofosforbindelser hæmmer enzymet acetylcholinesterase (AChE). Dette fører til ophobning af acetylcholin i synapser og neuromuskulære forbindelser, hvilket giver symptomer som muskelkramper, svedtendens, tåreflod og i alvorlige tilfælde åndedrætsbesvær. Virkningen afhænger af forbindelse, dosis og eksponeringsvej.

Miljø, sikkerhed og regulering: Eksponering for organofosforforbindelser udgør risiko for mennesker og miljø. Toksicitet, nedbrydelighed og potentiale for bioakkumulering varierer betydeligt mellem forbindelser. Mange organophosphate-stoffer er under streng regulering eller forbud i landbrug og industri, og sikker håndtering er påkrævet. Internationale aftaler regulerer udvikling og anvendelse af nervegasbase og pesticider.

Historie og regulering: Organofosforforbindelser har spillet en væsentlig rolle siden begyndelsen af det 20. århundrede i landbrug og industri, og udviklingen af nerveagtige former førte til omfattende internationale regler for kemiske våben og pesticider.