Opremsning

Opremsning, også kaldet en opremsende konstruktion, er en grammatisk og stilistisk enhed hvor en række elementer af samme kategori nævnes i en samlet liste. Den bruges i skrift og tale for at præcisere omfanget, give rytme eller understrege variationen indenfor et sæt.

Typiske træk ved opremsning er: mindst tre elementer af samme ordklasse og syntaktiske form, ofte adskilt af kommaer. Den afsluttende del forbindes ofte med konjunktionen og (eller), som i: Jeg købte æbler, bananer, kirsebær og mælk. Uden konjunktioner kan en opremsning også forekomme, hvilket nogle gange kaldes asyndetisk opremsning: Jeg købte æbler, bananer, kirsebær.

Opremsninger kan være simple eller mere komplekse. De kan indeholde forskellige typer elementer (navneord, verber eller hele fraser) så længe de står i parallel struktur. Rytme og tempo i teksten kan ændres ved mådeholdne eller tætte opremsninger, og ved at variere længden på elementerne. I skriftlig kommunikation bruges opremsning ofte til at give tydelighed og fylde, mens den i litteraturen kan bidrage til stilistisk effekt som overflod, humor eller dramatisk climaks.

Variationer af opremsning kan inkludere punkter, semikolon eller andre afgrænsere i mere formelle sammenhænge, eller gentagelsestakt og parallelisme i mere poesi- eller talepræget stil. Korrekt tegning af tegnsætning og parallel struktur er typisk for at opretholde klarhed.

Se også: opremsning i sprogvidenskab, paralellisme, asyndeton.