Nerveledningshastighedstest

Nerveledningshastighedstest, også kaldet nerveledningsstudie (NCS), er en elektrofysiologisk undersøgelse der måler hastigheden af elektriske impulser gennem perifere nerver. Formålet er at vurdere nervefunktion, lokalisere skader og afklare typer neuropati; testen udføres ofte sammen med elektromyografi (EMG).

Under undersøgelsen placeres små overfladeelektroder langs den nerve, der undersøges, og der gives korte elektriske stimuli proximalt eller distal. Den afledte respons registreres ved en eller flere elektroder længere ned langs nerven eller i den tilhørende muskel. Motoriske nerver måles på latens, konduktionshastighed og amplitude, sensoriske nerver på sensorisk ledningshastighed og amplitude. Konduktionshastigheden beregnes som afstanden mellem stimulerings- og registreringssted divideret med tiden fra stimulus til respons. Temperaturen i området påvirker hastigheden, derfor holdes den normalt varm.

Indikationer inkluderer mistanke om poly- eller mononeuropati, demyelinering versus axonal skade, diabetesrelateret neuropati, alkoholbetinget neuropati og compressive neuropatier som karpaltunnelsyndrom. NCS kan ikke altid afgøre årsagen alene og udføres ofte sammen med EMG.

Fortolkning: nedsat konduktionshastighed tyder typisk på demyelinisering, sænket amplitude på axonal skade, og conduction block kan indikere fokal skade. F-waves og H-refleks kan give supplerende information ved længere nerver. Resultaterne sammenlignes med normative data og korrigeres for alder, temperatur og lemmerlængde.

Sikkerhed og begrænsninger: NCS er generelt sikkert og vel tolereret, men kan give kortvarigt ubehag ved stimulation. Undersøgelsen giver ikke direkte information om nervens rodforløb, og i svære tilfælde kan EMG og klinisk vurdering være nødvendige.