Momentbindninger

Momentbindninger, eller momentforbindelser, er typer af led i bygnings- og strukturelle systemer der er designet til at modstå og overføre drejningsmoment mellem sammenkoblede medlemmer, for eksempel bjælker og søjler i et rammeværk. De tillader rotation i en vis grad men hindrer fri bevægelse af moment, hvilket giver en overførsel af bøjningsmoment mellem de forbundne elementer og dermed større stivhed i konstruktionen. Modsat enkle skærings- eller skivnebindninger, som primært håndterer hældning og aksekræfter, er momentbindninger rettet mod kontinuitet af drejningsmoment gennem hele rammen.

Typer og gennemført konstruktion varierer efter materiale og krav til stivhed og duktilitet. I stålkonstruktioner er almindelige momentbindninger f.eks. svejsede forbindelser, hvor plademateriale eller flange-samlinger forbindes gennem fuld gennemgående svejsning, og bolted-forbindelser med endebilleder eller pladeforstærkninger. I træ- og konstruktioner kan momentbindninger anvende træbolter, stålplader og adgang til korrekt beslagdesign for at sikre tilstrækkelig momentoverførsel og rotationsmodstand. I hhv. beton- eller hulbetonkonstruktioner kan momentforbindelser være integreret i rådommen gennem armering og formbindinger.

Design og detaljeringsprincipper fokuserer på tilstrækkelig rotationsstivhed og duktilitet, korrekt udførelse af svejsning eller bolte, beskyttelse mod korrosion og brand, samt inspektion og vedligeholdelse for at undgå brud eller skade ved temperaturfald, dynamiske eller gentagne belastninger. Momentbindninger anvendes bredt i traditionelle rammebyggerier, højhuse, broer og andre konstruktioner, hvor det er nødvendigt at få en sammenhængende, energioptager og robust overførsel af bøjningsmoment mellem konstruktionens dele.