Mesosfæren

Mesosfæren er den tredje store del af Jordens atmosfære og ligger mellem stratosfæren og termosfæren. Den strækker sig cirka fra 50 kilometer til omkring 85 kilometer over jordoverfladen. Luftens tætheder er meget lave, og molekylerne er spredte, hvilket gør mesosfæren til et af de tyndeste og mindste atmosfæreregioner, der stadig er del af Jordens atmosfære.

Temperaturen i mesosfæren falder med højden. Ved mesopauseen, som udgør den øvre grænse af laget, når temperaturerne omkring minus 90 grader Celsius, hvilket gør mesosfæren til det koldeste del af atmosfæren. Tæthed og temperatur ligger under forholdene i stratosfæren og over forholdene i de lavere lag af rummet.

Et af de mest karakteristiske fysiske fænomener i mesosfæren er forekomsten af meteorer, der brænder op, når de træder ind i denne del af atmosfæren. Der dannes lysende meteorspor, som kan ses på nattehimlen i tåge og klare nætter. I polarområder om sommeren dannes også nattlysende skyer (noctilucent clouds) i højder omkring 76–85 kilometer, bestående af iskrystaller og synlige ved aftenskær og morgengry.

Denne atmosfæriske afdelings kemi og dynamik er præget af meget lav tæthed og påvirkning fra solstråling. Der foregår ionisering og energitransport, og mesosfæren ligger tæt på grænsen til ionosfæren, hvilket gør den til et område af interesse for forskning i atmosfærisk fysik og meteorforsøg. Observationer af mesosfæren sker gennem månedsbaserede og kortdistance målinger med radar, lidar og satellitbaserede instrumenter.