Maksimumsmarkør

Maksimumsmarkør er et begreb inden for dataanalyse og måleudstyr, der refererer til en markør eller indikator i et diagram, software eller en måleenhed, som peger på den højeste observerede værdi inden for en given kontekst.

Anvendelsesområderne omfatter datavisualisering, hvor maksimumsmarkøren gør det let at identificere toppunktet i en tidsserie eller et distributionsdiagram; måleudstyr, hvor markøren viser det maksimale målte niveau under en målecyklus; og videnskabelig analyse, for eksempel i spektroskopi eller signalbehandling, hvor peaks angiver karakteristiske frekvenser eller forbindelser.

Sådan bestemmes maksimumsmarkør: I en datasæt eller graf beregnes det maksimale datapunkt i det valgte interval. Ved afgrænsning af et tidsvindue eller et spektralområde returneres koordinaterne og værdien; ved flere ligestillede maksimum kan markøren pege på alle eller vælge et bestemt tilfælde. Ved kontinuerlige data kan en cursor eller et glidende vindue anvendes for dynamisk opdatering.

Fordele og begrænsninger: Markøren giver hurtig visuel identifikation af topværdien, men den er følsom over for støj og outliers. For en mere robust fortolkning kræves ofte filtrering, vinduesudvælgelse eller smoothing.

Se også: minimummarkør, peaks-detektion, markør og annotation i grafiske fremstillinger.