Læseflyd

Læseflyd beskriver den oplevede sammenhæng og rytme i læsningen af en tekst. Begrebet refererer både til den mentale proces, hvor afkodning, ordgenkendelse og syntaktisk forståelse glider sammen, og til den oplevede flydighed i tempo, pauser og forståelse.

Faktorer, der påvirker læseflyd, omfatter:

- ordkendskab og ordhyppighed

- sætningslængde og syntaktisk kompleksitet

- tegnsætning, afsnitsinddeling og tekstkohærens

- typografisk layout (font, størrelse, linjeafstand) og sideforhold

- kontekst, forudgående viden og læseformål

Måling og anvendelse:

Læseflyd måles ofte gennem læsehastighed (ord per minut) og fejlrate ved afkodning, samt gennem vurdering af forståelse og mundtlig læseprosodi. I dansk forskning og undervisning bruges læseflyd sammen med læseforståelse til at tilpasse tekster og undervisningsmetoder. LIX og lignende læsbarhedsindekser giver et supplerende mål for tekstens forventede læseflyd.

Anvendelser:

Forlag, undervisere og designere henviser til læseflyd ved udformning af materialer, digitale tekster og hjemmesider for at forbedre tilgængelighed og læseoplevelse. Tilpasninger som afbalanceret ordvalg, passende sætningslængde og klare afsnitsstrukturer kan øge læseflyden for forskellige læsere, herunder personer med læsevanskeligheder. Læseflyd ses som en tværfaglig størrelse, der binder sprog, kognition og tekstdesign sammen.