Lædertyper

Lædertyper dækker materialer fremstillet af dyreskind, der gennemgår garvning og efterbehandling for at give holdbarhed og forskellig æstetik. En grundlæggende inddeling følger overflade og bearbejdning: fuldkornslæder bevarer den naturlige kornstruktur og patinerer med brug; toppkornslæder har en mere ensartet overflade og ofte bedre vandafvisning; korrigeret-korn er slebet og pigmenteret for ensartet finish. Ruskind (suede) og nubuck er nærbeslægtede varianter: ruskind fremstilles af skindets underside og har en blød, ru overflade, mens nubuck normalt er en let slibet kornside for en nap-lignende finish.

Garvning gør læderet holdbart og stabilt. De dominerende metoder er vegetabilsk garvning og kromgarvning. Vegetabilsk garvning bruger plantebaserede tanniner og giver stærk patina og en tydelig miljøprofil, men mindre fleksibilitet; kromgarvning giver mere smidighed og jævn farve. Efterbehandlinger påvirker udseendet: anilin og semi-anilin læderer viser mere af den naturlige korn, mens pigmenteret læder har ensartet farve og en beskyttende hinde.

Anvendelserne varierer efter type. Fuldkornslæder og nubuck bruges i sko, læderbeklædning, tasker og møbler; korrigeret-korn er almindeligt i budgetvenlige produkter; ruskind og nubuck kræver særlige plejemidler og vandafvisende behandling for at modstå pletter og fugt.

Pleje indebærer regelmæssig rensning og passende imprægnering, opbevaring under passende temperatur og fugtforhold, samt undgåelse af overdreven fugt og stærke kemikalier. Læderets egenskaber varierer efter garvning og finish og giver hver type sit karakteristiske udtryk.