Lydtrykket

Lydtrykket, ofte betegnet med symbolet p, er et mål for lydens intensitet og styrke. Det er den forbigående variation i det omgivende tryk, der produceres af en lydbølge. En lydbølge er en mekanisk bølge, der breder sig gennem et medium, såsom luft eller vand, ved at forårsage svingninger i mediets molekyler. Når disse molekyler bevæger sig, skaber de områder med forhøjet tryk (kompressioner) og områder med nedsat tryk (fortætninger). Lydtrykket er det tryk, der overskrider det statiske tryk i mediet.

Måleenheden for lydtryk er Pascal (Pa), som er en enhed for tryk. Dog, fordi lydtryk spænder over et meget stort område fra det svageste hørbare lyd til meget høje niveauer, anvendes decibel (dB) ofte til at udtrykke lydtryksniveauet. Decibel er en logaritmisk skala, der sammenligner lydtrykket med en referenceværdi. En fordobling af lydtrykket svarer til en stigning på 6 dB.

Lydtrykket er direkte relateret til lydens opfattede lydstyrke. Højere lydtryk opfattes generelt som højere lyde. Grænsen for menneskelig hørelse ligger omkring 0 dB (svarende til 20 mikropascal), mens smertegrænsen typisk er omkring 120-140 dB. Langvarig eksponering for høje lydtryksniveauer kan forårsage høreskader.